Jens Strandbjerg, den hidtidige ejerleder i Stampes Elektro A/S, vurderer, at to virksomheder med samme værdisæt nu bliver samlet i en stærkere og mere kompetent enhed.

I en branche, hvor der sjældent er plads til fejl, og hvor høj faglighed er essentiel, er det vigtigt at være på bølgelængde, når man skal arbejde sammen.

Kulturen og den rette virksomhedsånd er vigtig for os, og vi ser Holtec som et godt match.

Holtec har i mange år haft et godt navn i branchen, og fusionen er en unik konsolideringsmulighed.

Vi glæder os meget til at udnytte potentialerne i den nye konstellation, siger han.

Han oplyser, at fusionen ikke ventes at få konsekvenser for selskabets nuværende medarbejderstab.